Parterapi Til jer der gerne vil have det bedre sammen
I parterapi taler vi om det, der fylder for jer. Vi undersøger de dynamikker, der er mellem jer, og hvordan I hver især har det i jeres parforhold. Alle mennesker bringer nogle forskellige erfaringer med ind i et parforhold, og det er helt naturligt, at det på et tidspunkt bliver besværligt at være sammen. Samtidig giver vores parforhold os en mulighed for at lære både os selv og vores partner bedre at kende.
Jeg arbejder oplevelsesorienteret, og det betyder, at jeg tager afsæt i, hvad der sker her og nu i terapien. Det giver jer nye oplevelser med hinanden og nye erfaringer med, hvordan I kan være sammen om det, der er svært.
Jeg skaber et trygt rum, hvor der er plads til, at I hver især kan være jer selv – sammen. Det særlige ved at gå i parterapi er, at I kan være sammen om at skabe en forandring, og at I er fælles om at tage erfaringerne fra terapien med videre i jeres daglige liv.